fbpx

Gratis forsendelse ved køb fra 499 kr !

Gratis forsendelse ved køb fra 499 kr 

Franzen - Riesling von Grauen Schiefer 2018

124,00 DKK

99,00 DKK
Stkpris ved 6 flasker

En Riesling fra et af de huse, der bliver lagt særligt mærke til i disse år. Angelina og Kilian Franzen er den næste generation…

På lager

41 på lager

Antal  

Beskrivelse

Riesling von Grauen Schiefer 2018

Skamrost Riesling fra Mosel top-producent til skarp pris!

⭐⭐⭐⭐⭐ Winelab.dk
⭐⭐⭐⭐⭐ Houlbergs Vinblog
⭐⭐⭐⭐⭐ Flaskehalsen
⭐⭐⭐⭐⭐ Vinavisen

5 stjerner på Winelab.dk
“Litchi, lime og grønne æbler i duft og smag. Blid syre og god balance. Veldrejet og sprød vin, som er læskende og top drikkeklar. Velegnet som et glas inden maden eller til fisken. God vin til prisen”

5 stjerner på Holbergs Vinblog
“Der er citroner, æblesyre, mineraler og jern … og her lidt en grovsmed i balletsko, flot balance og en anelse grape i eftersmagen. Det smager virkelig fremragende.”

5 stjerner på Flaskehalsen.nu
“Når vi taler Mosel, så har jeg svært ved at finde et vinhus, der imponerer mig mere end Franzen. Det gælder uanset om vi taler de pris-venlige intro-vine, eller om det gælder de store og dyre varianter. Denne har en enormt skøn balance og elegance – især når prisen tages med i betragtning. Der er masser af frugt, men samtidig er syren på plads, lige hvor den skal være i en drikkevenlig og charmerende Riesling. Franzen er bare blandt favoritterne i Mosel – i alle prisniveauer.”

5 stjerner på Vinavisen.dk
Lækker hvidvin med et rent og klart billede af druen Riesling og med en indtagende sødme. Lang og fyldig eftersmag.


En Riesling fra et af de huse, der bliver lagt særligt mærke til i disse år. Angelina og Kilian Franzen er den næste generation af top-producenter ved Mosel. På trods af meget få år til at bevise det, så er der ingen tvivl. Deres vine høster kæmpe ros over alt i international presse.

Den danske presse holder sig heller ikke tilbage med 4 x 5 stjerner til denne entry level Riesling.

Winelab skriver “Veldrejet og sprød vin, som er læskende og top drikkeklar” og Flaskehalsen tilføjer “Franzen er bare blandt favoritterne i Mosel – i alle prisniveauer.”

Riesling von Grauen Schiefer 2018

Franzen blev i 2018 kåret til årets newcomer i Tyskland af det østrigske magasin Falstaff. En kæmpe bedrift for det unge par Angelina og Kilian og en velfortjent hyldest til deres dedikerede arbejde med at genrejse en vinmark (Bremmer Calmont), som var ved at forsvinde helt fra verdens vinkort.

Denne entry level Riesling viser med al tydelighed, at vi har fat i et vinhus, som tager sig selv og deres omgivelser seriøst. Vinen er gæret på natur-gær, har gennemgået malolaktisk gæring og tilbragt 6 måneder på fad.

Diskret, let og liflig. En Mosel-vin, der viser nøjagtigt hvad Mosel er, og skal være. Det skal nemlig være en læskende drik, som man aldrig bliver træt af – og det er lige præcis hvad du får her.
Let citrus i næsen. Cremet mundfornemmelse, og samtidig denne friske og luftige syre, som er hele hemmeligheden bag velsmagen. Dette er et vaske-ægte røverkøb!

Vingården

Angelina og Kilian Franzen kravler rundt på stejle Bremmer Calmont ved Mosel og skaber nogle helt særlige vine. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Måske grundet de vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt har været under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt.

For 100 år siden var 24 hektar beplantet på Calmont, op gennem 80´erne var blot 4 hektar tilbage. Men huset Franzen satte noget i gang og i dag er 12 hektar opdyrket heraf besidder de 7. En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger “Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd.”

FAKTA

Druer Riesling
Vingård Weingut Franzen
Område Mosel-Saar-Ruwer
Land Tyskland
Årgang 2018
Alkohol 11,5%
Drikkes bedst Nu og to år frem