Bosque de Matasnos White Label 2012

335,00 DKK

75 cl

Kategorier: , Tags: ,

Beskrivelse

Eksklusivt Ribera del Duero-kup – I klasse med verdens bedste vine

94 point: Guía Peñín
Guldmedalje: Catavinum
Guldmedalje: Bacchus
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Flaskehalsen
⭐⭐⭐⭐⭐ Finansbureauet

 

Her har du mulighed for at lave et usædvanligt vinkup. Vi har nemlig fået fat i Bosque de Matasnos White Label 2012 fra Ribera del Duero, som er på højde med Peter Sisseck´s supervine fra samme område. Denne Bosque de Matasnos har scoret hele 94/100 point i Guía Peñìn, som er den spanske vinbibel og pendant til f.eks. Gambero Rosso.

Udover de flotte anmeldelser fra Guía Peñìn, har vinen også vundet guldmedalje ved Catavinum Wold Wine & Spirits Competition 2015 og fået den flotte Bacchus Gold medalje, som vidner om vinens fantastiske kvalitet.

Herhjemme er anmelderne også vilde med vinen. Flaskehalsen.nu giver den topkarakteren 6/6 stjerner og udtaler: “Denne Bosque de Matasnos hører til sidstnævnte, for er du tosset, hvor er det lækkert. Der er fuldt knald på smag og nuancer, og uanset hvor i munden, du skruer op for smagsløgene, så skriger det bare af kvalitet.

FAKTA

Druer 95% Tempranillo, 5% Merlot.
Vingård Bodegas Bosque de Matasnos
Område D.O. Ribera del Duero
Land Spanien
Årgang 2012
Alkohol 15%
Drikkes bedst Nu og 10 år frem.
Lagring 12 måneder på nye franske egetræsfade

Yderligere information

Vinen

Næse af komplekse aromaer og høj intensitet af moden frugt med en fantastisk integration af træ. Modne blommer, nogle sorte frugter, meget fint krydderier af vanille og kakao. En elegant vin med hint af karamel og kanel. Intens rød farve med violet irisering.

Den har en god balance mellem syre og moden sort frugt. Let og meget behagelig i munden med dejlig fedtmængde og længde. Garvesyre er sød og moden med en eftersmag af elegante krydderier.

Vinen er lavet på 95% Tempranillo og 5% Merlot. Da markerne ligger i 950 meters højde, er Merlot at foretrække i stedet for Cabernet Sauvignon, da den modnes bedre i dette klima.

Der arbejdes med meget lave udbytter i høsten og der høstes kun 40% af det tilladte i appelationen. Så er er tale om druer med masser af smag og meget høj kvalitet.

Al høst foregår ved håndkraft. Druerne lægges i 10 kg kasser og så direkte på kølebiler, hvorefter de ligger 24 timer på køl for at bremse nedbrydelsen af druerne/smagen.

Gæring foregår ved kun 25 grader. Det betyder en gæring der trækker mere smag, både fordi man gærer uden at knuse druerne (der gæres i skallen) og fordi det tager ca. 14 dage længere at gære. Længere proces = Højere omkostning.

Efterfølgende lagres vinen i egefade fra 9 forskellige producenter. Det høje antal er for at skabe kompleksitet i smagen, da alle efterlader et unikt smagsindtryk. Fadende bruges kun én gang, efterfølgende sælges de til producenter, der sigter lidt lavere i kvalitet.

Vingården

Bodegas Bosque de Matasnos

Jaime Postigo er manden bag Bodegas Bosque de Matasnos. Sammen med en række familie-medlemmer købte han 240 hektar land og startede produktion af vinen. En del af markerne han købte, var med 60 år gamle vinstokke. Hans fætter, Thomas Postigo, er en af de førende vinmagere/ønologer i Ribera del Duero-distriktet. Han har i en årrække arbejdet for nogle af de bedste huse i området.

Jaime Postigo har bevidst købt jord der er højt beliggende. Mange af de "store" Ribera-vine kommer fra det man kalder Valbuena. BMA ligger ca. 400 meter højere, hvilket betyder man høster senere her. Det giver druerne lidt mere sol, men der er selvfølgelig også en større risiko. Eftersom nattefrost kan blive et problem og ødelægge noget af høsten. De sidste 10-15 år er klimaet i Spanien ændret, og de højere temperaturer betyder andre forhold for optimal dyrkning.

Anmeldelser

6/6 fra Flaskehalsen.nu
"Ribera del Duero i Spanien er et af de top-hypede områder for tiden. Nogle gange kan man undre sig, når man støder på en af de mellem-dyre vine, der virker indelukkede og svære at gå til, mens man andre gange forstår hyldesten til fulde.

Der er masser af nuancer, krydderier og kant, men der er også masser af frugt, fylde og lækkerhed. Balancen sidder lige i skabet, så du på overfladen blot bemærker et vidunderligt glas med rødvin, mens den kræsne ikke bliver skuffet, når der bliver slynget, slupret, gurglet og googlet.

En helt igennem flot vin, der til fulde lever op til sit relativt høje prisskilt."

5 stjerner fra Finansbureauet
"Pæn og fyldig Ribera del Duero med eksplosiv næse og muskuløs mund med markante tanniner og generøse mængder lakrids, peber og bitter chokolade pakket ind i pæn syre."